Bagels med spinat

Screenshot: YouTube

Disse super lækre bagels med spinat er klart en af mine yndling opskrifter på godt sandwichbrød. De egner sig perfekt til madpakken og er velegnede til at fryse. Og så er det bare sådan et spinatbagels er så sindssygt lækre. Farven alene gør dem lækre. I Den store bagedyst 2013 udtalte dommer Jan Friis-Mikkelsen sig, at de var i ‘top-klasse’ – og dét er noget, som jeg aldrig glemmer! Prøv selv og se hvad du synes:) Du kan finde en video, med en grundig gennemgang af opskriften her.

Spinatbagels

16 stk
sværhedsgrad: let
arbejdtid: 25 min
hævetid: 30 + 30 min
bagetid: 12-15 min

Bagels
150 g frisk spinat
50 g gær
5 dl lunkent vand
50 g lys sirup
20 g groft havsalt
8-900 g hvedemel

I øvrigt
2 l vand
1 spsk lys sirup
2 tsk havsalt
1 æg til pensling
2 spsk sesamfrø til pynt

Skyl spinaten grundigt og dryp den godt af. Blanchér den i et par minutter i det vand, som hænger ved bladene. Blend spinaten i en minihakker eller med en stavblender til en grøn grød. Køl den lidt af.

Rør gæren ud i halvdelen af det lunkne vand. Tilsæt først 200 g mel til gærblandingen og dernæst sirup og havsalt. Rør dejen sammen ved lav hastighed i en røremaskine med dejkrog, hvor resten af melet og vandet tilsættes på skift, indtil du har en blank og jævn dej. Det tager ca. 15 min.

Dejen skal være fast i det, men ikke tør og hård. Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve i 30 min ved stuetemperatur.

Form 12 ens runde boller og brug din tommelfinger til at stikke hul ned i midten af hver bolle.
Træk lidt i hullet med fingrene, indtil det er ca. 3 cm. i diameter. Lad dine bagels hæve yderligere 30 min. under et fugtigt viskestykke på en bordplade drysset med lidt mel.

Bring 2 l vand i kog sammen med sirup og havsalt. Kog nu dine bagels i 1 minut på hver side. Brug en hulske til at vende dem. Når de kommer i vandet, skal de flyde ovenpå. Hvis de falder til bunds, er de ikke hævet nok op – vent 5 min. og prøv igen. Du kan sagtens koge 3-4 stykker ad gangen, hvis din gryde er stor nok. Placér de kogte bagels på en bageplade og pensl dem med lidt æg. Drys med sesamfrø og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader i ca. 12-15 min til de er gyldne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du vil måske også kunne lide....

Følg disse hashtags:

#CLUBKAGEKARMA

#SWEETCAKEKARMA

#PYNTEBOGEN

#LAGKAGEBOGEN

#PIECEOFCAKEBOGEN

#BRØDBOGEN